FRIIS - Nyhavnsgade
I Nyhavnsgade kan du begynde på studieretningerne GAMETECH, Film og medier, International HTX, og Beredskabslinjen.
Aalborg Tekniske Gymnasium
Nyhavnsgade 14 (ovenpå Friis Shoppingcenter)
9000 Aalborg
Øster Uttrup Vej
På Øster Uttrup Vej kan du begynde på studieretningerne Fysikkens verden, Naturens kemi, Industrielt design, Bioteknologi, Innovation og teknologi og Robotteknologi.
Aalborg Tekniske Gymnasium
Øster Uttrup Vej 5
9000 Aalborg
Jamesprisen
Aalborg Tekniske Gymnasiums helt egen filmpris
Siden 2014 har Jamesprisen været en fast del af forårets festlige indslag. I løbet af skoleåret har en stor del af skolens elever lavet kortfilm som en del af undervisningen i faget kommunikation/it. En stor del af disse film indsender eleverne til Jamesprisen for at være med til at konkurrere om forskellige prestigefulde priser. Hele arrangementet omkring Jamesprisen er elevdrevet af både nuværende og tidligere elever. For Jamesprisen er i høj grad blevet til det, det er i dag, pga. elever, der har brændt for at gøre det til noget helt særligt. Hele vejen rundt om showet er der kælet for detaljen. Der bliver pyntet som var det kulisserne til en prom-fest i en hollywoodfilm. Juryen består af fagfolk fra filmbranchen, der finder de værdige vindere til de forskellige kategorier.
Flere gange i årenes løb er film fra Jamesprisen gået videre til og vundet priser ved den nordjyske filmfestival Filmkraft.
Jamesprisen 2022
Juryen bestod af:
- Sofie Odgaard
Statistkoordinator hos Miso Film og producer. Hun har bl.a. produceret kortfilmen ‘Det er i jorden’ som i 2021 var nomineret i Cannes.
- Marcus Delfer
Musiker, radiovært, instruktør og set design-runner. Han udgiver bl.a. musik under kunstnernavnet ‘Muldvarpen’ og arbejder pt. bag kulisserne på en kommende tv-serie som udkommer på Viaplay.
- Søren Weper
Fotograf og klipper hos Delsted Production og studerende på Super8.
- Anders Lisborg
Digital Learning Specialist (herunder video content) hos Telenor.
Vinderne af årets priser er:
Årets bedste film: Sindets ramme
Bedste idé: La Ratte Bleu
Bedste produktionsdesign: Prey of Water
Bedste lyddesign: Sindets ramme
Bedste kvindelige skuespiller: Charlotte Havnøller (SNAK PÆNT)
Bedste visuelle effekter: Sindets ramme
Bedste klipning: Umbra
Bedste fotografering: Prey of Water
HIX-publikumspris: Kalorie Kid
Se alle kortfilmene på YouTube.
”Sindets ramme”. Vinder af ”bedste film” ved Jamesprisen 2022
”Relictus”. Vinder af "bedste film” ved Jamesprisen 2021
Værterne til Jamesprisen 2022: Mathias og Emilia
Esport
På Aalborg Tekniske Gymnasium tager vi esport seriøst - men vi spiller også for sjov. Vi har seriøse elitetræningshold med certificeret professionel træning, og vi har lan-parties på skolen, hvor vi bare møder op og gamer hele natten.
Esportstræning med Tricked Esport
Aalborg Tekniske Gymnasium har fra september 2021 indgået et samarbejde med Tricked Esport, som står for professionel undervisning af de elever, der deltager på esportsholdet.
I samarbejdet med Tricked Esport udbyder vi League of Legends (LoL), og du kan være med og forbedre dine skills, uanset hvilke niveau du er på, så længe du er seriøs omkring esport og din træning.
I det daglige træner vi sammen, men når vi deltager i turneringer, inddeler vi os i niveauer og sammensætter de bedste hold.
Hvis du virkelig brænder for esport, kan dette også blive starten på din professionelle karriere, hvor du kan få mulighed for at blive udtaget til Trickeds talentlinje.
Men du er også meget velkommen, hvis du spiller for sjov og bare ønsker at blive bedre til dit spil. Alle kan være med uanset ambitioner og niveau.
Esportstræning i Friis
Træning i League of Legends hos Tricked Esport foregår i afdelingen i Friis i lokale F338 torsdag fra kl. 15-18.
Kristian Hadberg Mikkelsen - “Sjakalen” underviser i League of Legends (LoL). Han har spillet LoL i snart 11 år og har derfor en bred viden at dele ud af.
Undervisningen vil foregå i en afslappet atmosfære, hvor der vil blive jublet over gode plays og grinet af fails. Du bliver klogere på spillet, dets fænomener, samtidig med at der er fokus på holdspillet og kommunikation mellem holdspillerne.
Vigtigst af alt skal det være sjovt undervejs blandt andet med holdtur til GGW eller NPF. Undervisningen vil være tilrettelagt henover året, så du kommer omkring flest mulige emner med den tilgang, at alle skal kunne få noget ud af hver undervisning, uanset hvilket niveau man er på. Der er nemlig plads til både nybegyndere, de allerbedste og dem indimellem.
Kontakt
Mail: khmcontacts@gmail.com
Er du interesseret i esportstræning?
Udfyld formularen til højre, hvis du har interesse i at kombinere esportstræning med at gå på Aalborg Tekniske Gymnasium.
Har du spørgsmål til træningen med Tricked Esport, er du velkommen til at kontakte os og høre mere.
Andre esportstilbud på Aalborg Tekniske Gymnasium:
-
Lan med Tricked Esport: Få mulighed for at deltage i forskellige lan landet over, og mød både vores pro spillere samt elever fra andre skoler, som Tricked samarbejder med.
-
Lan-parties: I løbet af året vil der blive afholdt en række lan-parties, hvor skolens elever har muligheden for at game natten lang på skolen.
-
AATG Masters: En årlig CS:GO-klasseturnering, hvor førstepræmien er en pose penge til et klassearrangement.
-
Elite Esport: Hvert år udvælges 10-20 af skolens bedste spillere i henholdsvis CS:GO og League of Legends til at repræsentere gymnasiet i DGI-YouSee Ligaen (DM i esport).
-
Geeks Gone Wild: Fremover kommer Aalborg Tekniske Gymnasium til at deltage i Nordjyllands største lan-party.
Er du ikke gamer?
Esport kan faktisk også være for dig, som ikke selv gamer. Til vores mange arrangementer skal vi bruge frivillige elever til at varetage nogle supportfunktioner. Et eksempel er f.eks. som kommentator, til online-streaming af vores konkurrencer, eller som journalist, der tager billeder af og skriver artikler om vores events. Gør du dit arbejde godt, skriver lærerne en anbefaling til dit CV, som du kan bruge på arbejdsmarkedet.
Studiecafé
Et par gange om ugen er der studiecafé på gymnasiet, hvor du kan få hjælp til lektier og afleveringer. Der er hjælpere til stede i caféen, så du kan få hjælp til både naturvidenskabelige og humanistiske fag. Studiecaféen ligger fra kl. 14:10 – 16:20 tirsdag og torsdag.
MUSIK
Frivillig musik eller musik som valgfag
Gymnasiet har musiklokaler på begge adresser, som alle elever har mulighed for at benytte. Der er musikinstrumenter til rådighed, og man kan både vælge musik som valgfag på C-niveau, eller man kan bruge lokalerne i sin fritid. Der er mulighed for at øve selv eller at samle et band, og hvis man vil, er der også mulighed for at optræde til fællessamlinger og juleafslutning. Om tirsdagen har vi fælles jamsession på Øster Uttrup Vej kl. 14.15 - 16.20, hvor alle er velkomne.
Fester
Fester på gymnasiet
Cirka hver anden måned holder eleverne fest på gymnasiet. Begge afdelinger skiftes til at afholde festerne, men alle elever inviteres med. Hver afdeling har et festudvalg, som står for at arrangere festerne, udvælge tema, pynte op og rydde op efter festerne.
Fredagscafé
I de måneder, hvor der ikke er fest på gymnasiet, afholdes der en fredagscafé. Fredagscaféen starter når skoledagen slutter og afholdes for de elever, der er på den afdeling.
Gallafest
Gallafesten er vores bud på en "farvel"-fest til vores 3.g'ere. Festen holder vi i maj, kort før eleverne får læseferie, og alle 3.g'ere og alle lærere er inviteret med.
Der bliver ikke sparet på noget på denne aften. Eleverne iklæder sig gallatøj og der serveres 4-5 retters middag. Et helt særligt udvalg af 3.g'ere står for planlægningen og udsmykningen af festen, og det ender altid med at være en helt særlig og magisk aften.
RoboTech
På Aalborg Tekniske Gymnasium har vi et frivilligt studieaktivitets-hold kaldet RoboTech, hvor vi bygger og programmerer robotter. Vi plejer at være blandt de bedste skoler i landet, når vi deltager i WRO-konkurrencen (World Robot Olympiad) og FIRST Global-konkurrencen.
I 2019 var vi faktisk så dygtige på Aalborg Tekniske Gymnasium, at vi vandt begge konkurrencer og derfor repræsenterede Danmark til de internationale konkurrencer i Dubai og Ungarn! Det var en kæmpe oplevelse at være i udlandet og konkurrere.
GRATIS
Der er ingen udgifter forbundet med konkurrencerne, da skolen i forvejen har alle materialer til robotterne og betaler turene til de danske konkurrencer.
FRIVILLIGT
Frem mod konkurrencerne ligger robotprogrammeringen uden for skoletid – det betyder, at du skal være villig til at bruge noget af din fritid på at nørde og lege med os andre. Som 15-timers valgfag kan man senere på året vælge ”RoboTech” som en studieaktivitet inden for skoletiden, hvor vi bruger ca. 15 timer på det – og her forbereder vi os til næste års konkurrencer.
TILMELDING
Skal du være med til at bygge de sejeste robotter og dyste mod andre? Så tilmeld dig Robotech ved at sende en mail til Kasper Winther på kawi@aatg.dk.
Psst... Du må gerne tilmelde dig, før du begynder på gymnasiet.