BESØG OS

Studievejledere

Ring, hvis du vil booke en rundvisning!

Vi vil rigtig gerne vise dig gymnasiet og snakke med dig om studieretningerne. Dine forældre er også velkomne. 

 

Birgitte Dorrit Skovlund Larsen Studievejleder, gymnasielærer HTX, Øster Uttrup Vej 5 +45 2526 6884
Helle Reese Studievejleder HTX, Friis, Nyhavnsgade 14 +45 2526 6883

Åbent Hus

Lad dig inspirere af vores dimittender  - din fremtid starter her!

Vi inviterer til en spændende og inspirerende aften, hvor du får mulighed for at opdage, hvad fremtiden kan bringe med en HTX. Hos os følges hænder og hoved ad – vi kombinerer teori med praksis og giver plads til både dine ambitioner og dine praktiske evner. Mød vores tidligere elever, som vil dele deres personlige rejser fra valg af studieretning, til studietid og til arbejdsmarkedet. Du vil høre, hvordan de har brugt deres uddannelse til at skabe spændende karrierer, og hvad du selv kan opnå med en HTX.

Invitér HTX på besøg

Tech Game – En sjov og lærerig oplevelse med teknologi og innovation

Er I klar til at give jeres 9. klasses elever en spændende og anderledes oplevelse, hvor de kan få indsigt i HTX-uddannelsen? Tech Game giver eleverne en interaktiv introduktion til de områder, der former vores samfund – fra teknologi og naturvidenskab til design, IT og kommunikation. Besøget giver en praktisk forståelse af HTX-uddannelsen, hvor eleverne bogstaveligt talt får fingrene i de emner, der er med til at skabe fremtiden.

 

Hvad går det ud på?

Tech Game er et engagerende digitalt spil, der giver eleverne mulighed for at prøve kræfter med realistiske opgaver, som de kan møde i en HTX-uddannelse fra Techcollege og senere i karrieren. Spillet udfordrer deres evner inden for problemløsning, kreativ tænkning og samarbejde, mens de lærer om de mange forskellige fagområder, Techcollege og HTX dækker.

Besøget er ikke kun en sjov aktivitet – det er også en værdifuld introduktion til en uddannelsesvej, der kombinerer teori og praksis. Eleverne får en bred forståelse af fagområder, der spænder fra det teknologiske og naturvidenskabelige til design og kommunikation. Dette besøg kan samtidig være en del af AalSkills, hvor vi skaber interesse for uddannelse og fremtidige karrierevalg gennem praktiske og inspirerende oplevelser.

Derfor skal I være med!

  • Inspirerende oplevelse med hands-on læring: Eleverne får en engagerende og motiverende oplevelse, der vækker nysgerrighed for de emner, der driver fremtidens teknologi, videnskab og kreativitet.
  • Stærkt værktøj til uddannelsesvalg: Spillet hjælper eleverne med at opdage deres interesser og styrker, hvilket gør det til et vigtigt bidrag til deres beslutning om fremtidig uddannelse.
  • Ekspertvejledning undervejs: En uddannelsesguide vil være med til at forklare, hvordan HTX-uddannelsen fungerer, og hvilke muligheder den åbner, så eleverne får et klart billede af deres fremtidige uddannelsesvej.

PRAKTISKE INFORMATIONER

For at deltage skal I blot stille følgende til rådighed:
- En computer pr. gruppe (2 elever pr. gruppe)
- To sammenhængende lektioner af 45 minutter
- Et lokale, der kan rumme alle deltagende elever
- Et smartboard eller en skærm med computer og lyd

Programmet ser typisk sådan ud:
(Der kan laves justeringer ift. jeres skoles lektioner)

Formiddagssession
09.45: Vi gør spillet klar
10.00: Velkomst og præsentation af Techcollege og HTX
10.30: Uddannelsesspil – Regler og spilstart
11.15: Kåring af vindere og afslutning
11.30: Tak for i dag

Eller

Eftermiddagssession
11.45: Vi gør spillet klar
12.00: Velkomst og præsentation af Techcollege og HTX
12.30: Uddannelsesspil – Regler og spilstart
13.15: Kåring af vindere og afslutning
13.30: Tak for i dag

Study aalborg-messe

D 12-14 november står vi til Aalborg Kommune "Study Aalborg-messe". Her kan man møde alle kommunens ungdomsuddannelser og snakke med elever, lærere og vejledere.

Messen bliver holdt i Gigantium. Elever fra 8. eller 9. klasse og deres forældre bliver inviteret igennem grundskolen. 

Intromøde for nye elever

Onsdag d. 14. maj kl. 19-21.00 i Friis, Nyhavnsgade 14, 9000 Aalborg

Torsdag d. 15. maj kl. 19-21.00 på Øster Uttrup Vej 5, 9000 Aalborg.

Til intromødet vil der være en kort fællesdel. Efter fællesdelen går eleverne med deres grundforløbshold og deres tutorer. Her vil de særligt tale om det, der sker de første uger, og eleverne vil møde nogle af deres lærere.

Der vil være et separat oplæg for forældrene. Fokus her vil være overgangen fra folkeskolen og til gymnasiet.

Formålet med intromødet er, at eleverne får en positiv oplevelse og et billede af kommende klassekammerater og møder enkelte af klassens lærerne. For det skal være en god og tryg oplevelse at møde den første skoledag.

På Science-linjen afholdes der besøgsdag den 26. juni kl. 10.00-13.00

Målet med dette møde er at sikre trygge rammer for alle nye elever inden skolestarten den 13. august.

Eleverne mødes i klasselokalet 1304 fra kl. 10.00 til 12.00. Her vil de møde deres kontaktlærer, SPS-vejledere og nogle af deres undervisere.

Der er planlagt et særligt program for forældrene.

Kl. 12.00-13.00 er det muligt at tale med kontaktlærer, SPS vejledere og nogle af undervisererne på studieretningen.

Brobygning og introkurser

Går du i 8., 9. eller 10. klasse og vil du prøve, hvordan det er at gå på HTX? Du får en introduktion til livet på gymnasiet og de forskellige fag og vores arbejdsmetoder. 

Du bliver introduceret for vores studieretninger og får dermed et godt grundlag for dit valg af ungdomsuddannelse.

Snak med din folkeskole om at komme i brobygning eller på introkursus hos os - og læs mere på vores brobygningsside.