3.g-elever vinder publikumspris til filmfestival
Den årlige filmfestival for mediefagselever i Jylland – også bedre kendt som Elevfilmfestival Vest – blev kun endnu bedre i år, da et hold 3.g-elever hev publikumsprisen med hjem til Aalborg.
Lørdag den 28. januar var en masse dygtige mediefagselever nemlig samlet i Århus-biografen Øst For Paradis for at hylde og kåre de bedste jyske filmproduktioner.
Eleverne fra Aalborg Tekniske Gymnasium deltog med filmen 'A Puppeteer's Symphony', som altså var så god, at den vandt publikumsstemmer. Stort tillykke til holdet bag filmen: Malue Hagerup, Silje Grunnet Steenholdt, Thomas Grunnet Steenholdt, Lukas Aarup-Kristensen, Mathias Bak Dyke, Simon Kutsko Jensen, Jacob Aagaard, Julie Lønstrup Ladefoged og Natasja Vestkjær Hoffmann.
Se filmen lige her: https://youtu.be/goQvAjAdoS8