Ny studieretning tiltrækker opmærksomhed
Den nye studieretning ASF Science har allerede tiltrukket opmærksomhed. For nylig besøgte 28 vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og jobcenteret skolen, og de viste stor interesse for at lære om skolens nye initiativer.
På Aalborg Tekniske Gymnasium ønsker vi at imødekomme den stigende efterspørgsel fra elever, der har behov for et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb. Vi har derfor ansøgt ministeriet om tilladelse til at oprette en klasse for elever med autismespektrumforstyrrelser (ASF) for at imødekomme disse behov. Hvis vi ikke opnår tilladelse, vil vi oprette et alternativt forløb med forlænget undervisning, som også vil tilbydes elever udenfor autismespektret.
Begge forløb har til formål at give elever med særlige udfordringer mulighed for at fuldføre deres ungdomsuddannelse og forfølge deres drømme. Det er muligt at ansøge om den særlige studieretning i optagelse.dk.
Hvis du er interesseret i det nye forløb, er her nogle vigtige datoer:
Åbent Hus:
Dato: 27. januar
Tid: 10.00-13.00
Sted: Aalborg Tekniske Gymnasium, Øster Uttrup vej 5, 9000 Aalborg
Oplæg vedrørende Science-klassen:
10.45-11.45: Oplæg v. uddannelseschef Elida Westergaard Christensen
12.00-13.00: Oplæg v. uddannelseschef Elida Westergaard Christensen
Tilbud om samtale inden tilmelding til studieretningen:
30. januar: 8.00-12.00
7. februar: 8.00-13.00
15. februar: 8.00-17.00
28. februar: 10.00-17.00
Tidsbestilling via studievejleder Birgitte S. Larsen (Telefon: +45 2526 6884 eller mail: bil@aatg.dk)
Tilmelding skal ske via optagelse.dk
Der er ansøgningsfrist på optagelse.dk den 1. marts, inden midnat.
Efter tilmelding på optagelse.dk:
12. april: Information om optagelse for elever med forrang
Herefter vil der blive afholdt visitationssamtaler med alle ansøgere til studieretningen
Primo juni: Besked om endelig optagelse
For de elever, som er optaget, er der brobygning den 27. juni fra kl. 10.00-13.00
Opstart på gymnasiet: 13. august