Fejring af 1-årsdagen for genåbning af gymnasiet

- Nu skal vi lige huske, hvordan vi gjorde før corona, siger uddannelseschef Elida Westergaard Christensen fra ”scenen” og hentyder til, hvordan eleverne skal finde sig til rette på klapstole foran hende i en fyldt aula.

Anledningen til denne fællessamling er 1-årsdagen for genåbningen af skolen efter en lang periode med coronarestriktioner og virtuel undervisning.

- Vi går i 1.G, så vi har ikke været så præget af nedlukningen, men i februar blev hele vores klasse ramt corona på skift, fortæller en gruppe elever fra 1.G.

For at markere dagen har gymnasiet opfordret eleverne til at finde en genstand frem, der dokumenterer tiden med eller under corona. Genstanden kommer i en tidskapsel, der bliver gemt til fremtiden, for hvordan vil vi huske coronapandemien om 20 år?

Ledelsen har gemt mundbind, sprit og testkit, og herefter er det ellers elevernes tur til at komme ting i tidskapslen.

En elev stiller sig op foran alle og holder en paryk op i luften og siger:
- Vi har taget en paryk med som et minde om alle de dårlige frisurer, vi havde, under coronanedlukningen.

I tidskapslen kommer der også et Teams-skilt og en mikrofon for alle de timer, eleverne har brugt bag skærmen. En anden elev fortæller, at de vil bidrage med en minkpels som symbol på aflivningen af alle landets mink. En nissehue kommer også i kassen for at huske på julen, der var i fare. Endnu en elev går på scenen og varsler, at der vil komme en halv flaske vodka i tidskapslen:

- Det er fordi, vi sprittede af både indvendigt og udvendigt. En anden elev lover, at der vil komme en positiv hurtigtest i kassen i morgen. Lige så stille bliver den fyldt, og over den næste uges tid vil være muligt for eleverne at bidrage med flere ting.

- Vi har ikke bidraget til tidskapslen endnu, men vi har snakket om at putte toiletpapir i, som både minder os om sygdom og den hamstring af toiletpapir, der fandt sted i starten af pandemien, siger eleverne fra 1.G.

Til slut bliver der serveret skærekage for at hylde, at vi igen må stå tæt og tage mad fra samme fad.