EN SMULE GENÅBNING GØR OGSÅ GODT
Der er igen en smule liv at finde på Aalborg Tekniske Gymnasium. Som et led i regeringens udvidede genåbning af Danmark har 3.g-elever fået lov at møde fysisk op på skolen og arbejde med deres eksamensprojekter.
Det vækker selvfølgelig stor glæde - også selvom at det foregår med handsker, masker, visirer og små hold-værksteder i telte på parkeringspladsen.
Se mere i videoen herunder, hvor tre elever fortæller om, hvordan det er at komme lidt væk fra computerskærmen og tilbage i værkstedet. Det er jo - trods alt - en af grundene til at vælge en teknisk studentereksamen, at man får mulighed for at prøve tingene af i virkeligheden.