3.u fra studieretningen Industrielt design pitchede forretningsideer for iværksætterrådgivere ved Business Aalborg

 

3.u er 3.g-elever fra studieretningen Industrielt design. De har netop været på cafebesøg ved Business Aalborgs iværksættercafe. Programmet var følgende:

Kl. 08.15-09.00: Intro til Business Aalborg v/Malene & Tanja

Kl. 09.00-09.20: Rundvisning GrowAal

Kl. 09.20-09.30: Pause

Kl. 09.30-10.00: Iværksætter pitch

Kl. 10.00-10.15: Klargøring til HTX pitchrunder

Kl. 10.15-10.30: Pitch og evaluering gruppe 1

Kl. 10.30-10.45: Pitch og evaluering gruppe 2

Kl. 10.45-11.00: Pitch og evaluering gruppe 3

Kl. 11.00-11.15: Pitch og evaluering gruppe 4

Kl. 11.15-11.30: Pitch og evaluering gruppe 5

Tanja og Malene fra iværksætterrådgivningen ved Business Aalborg tog imod i iværksættercafeen. De introducerede sig selv – de har begge flere års erfaring som iværksættere og delte ud af deres oplevelser. Desuden fortalte de, hvilke tilbud Business Aalborg kan give iværksættere.

Nicklas Lassen fra Podovo fortalte sin iværksætterhistorie. Den er særdeles interessant og fangede alle elever. Nicklas er student fra Aalborg Tekniske Gymnasium og har efterfølgende læst Industrielt design på Aalborg Universitet – en drøm, som flere af eleverne på studieretningen Industrielt design har.

Til sidst var det eleverne, der gik på scenen og pitchede deres forretningsideer til deres eksamensprojekter i teknologi på A-niveau. Malene, Tanja og Nicklas gav god, konstruktiv og brugbar feedback, som eleverne kan arbejde videre med frem mod eksamen til sommer.