Profilfag:
Teknologi A
Samfundsfag B
Fremtid og samfund
Vil du være med til at undersøge mulighederne for fremtidens samfund? Med både teknologi og samfundsfag som studieretningsfag tager vi udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål og arbejder med både miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtighed. Alle fagene i studieretningen vil bidrage til dette, og du vil opleve en dynamisk studieretning med en masse muligheder for oplevelser i både ind- og udland. Vi tager bl.a. på folkemøder, har samarbejde med et gymnasium i Stockholm og har en 3 ugers praktikophold et sted i Europa betalt af Erasmus+, og er hele tiden på udkig efter andre nye og spændende muligheder.
På studieretningen ”Fremtid og Samfund” kan vi godt lide at være kreative og tænke undervisningen anderledes og medinddrage jer som elever i, hvordan vi skaber det bedst mulige undervisningsmiljø. Som forsøg er studieretningen karakterfri, og der gives kun de obligatoriske standpunktskarakterer. Andre karakterer er udskiftet med skriftlig feedback eller samtaler. Vi mener, at dette er med til at skabe det bedste læringsmiljø og på sigt hjælper dig som elev bedst muligt.
Aalborg Tekniske Gymnasium er certificeret som UNESCO-skole samt grønt gymnasium og en del af ECO schools på verdensplan. Du kommer til at arbejde med globalt medborgerskab og får mulighed for at deltage i gymnasiets verdensmålsråd og være med til at gøre Aalborg Tekniske Gymnasium til et endnu bedre bæredygtigt gymnasium.
Du kan tage denne studieretning på gymnasiet i Friis - Nyhavnsgade.
Tilmeld dig på optagelse.dk.
Fag og niveauer
Studieretningsfag
-
Samfundsfag B
-
Teknologi A
Obligatoriske fag
-
Dansk A
-
Teknikfag A
-
Engelsk B
-
Fysik B
-
Idéhistorie B
-
Kemi B
-
Matematik B
-
Biologi C
-
Kommunikation/it C
Valgfag
-
1 løft + 1 C-fag
Teknikfag A
vælg mellem:
-
-
Udvikling og produktion
-
Robotter
-
Maskin
-
Tekstil
-
-
Byggeri og energi
-
Arkitektur
-
Konstruktion
-
-
Proces, levnedsmiddel og sundhed
-
Bioteknologi
-
Livsstil og sundhed
-
-
Digitalt design og udvikling
-
Projekter i fagene
Gennem de tre gymnasieår kommer vi til at arbejde en del med forskellige projektforløb, som vil se på forskellige udfordringer i samfundet samt på klimaforandringer.
Gennem projekterne vil vi også arbejde med forskellige digitale programmer og alle vil have adgang til hele Adobe-pakken.
Projekter:
- Warming-Waste-Water-Watts-Wildlife (W5) project i alle fag
- Virksomhedsprojekter, hvor eleverne vil samarbejde med en virksomhed
- Grøn omstilling
- Biodiversitet og Vild med vilje
- FN’s Verdensmål for 2030 for bæredygtig udvikling, 17 MÅL
Studieture og ophold
Du får mulighed for at deltage i ECO-camps i hele verden. Vi arbejder aktivt med Warming-Waste-Water-Watts-Wildlife (W5) i samarbejde med andre ECO-schools og her får du mulighed for bl.a. at deltage i ECO programmer i Afrika, The Green Plant Hunt i Tanzania eller lignende projekter. Du kan arbejde med biodiversitet, klimaforandringer og grøn teknologi som svar på verdens udfordringer.
Vi deltager selvfølgelig i Folkemødet på Bornholm og Naturmødet i Hirtshals for at få mulighed for at diskutere naturbevarelse, grøn teknologi og politiske dagsordenener på nationalt niveau. Vi besøger ligeledes FN’s Hovedkontor i Europa i løbet af uddannelsen.
Studieretningen er en del af gymnasiets ERASMUS program og der vil være mulighed for at deltage i udvekslingsprojekt med et europæisk grønt gymnasium, betalt af EU.
NORGE I 2022
Studieretningen har deltaget i et Nord Plus program med et gymnasium fra Molde i Norge og i foråret 2022 tog 1.g til Norge. Her besøgte vi elever fra Hustadvika videregående skole i Norge i forbindelse med et Nordplus projekt om bæredygtighed. Eleverne boede hos værtsfamilier og den samme klasse besøgte senere os i Aalborg.
Billedet er taget på Nesaksla i Åndalsnes, hvor vi kom op med svævebane. Udover den fantastiske udsigt har dagen bl.a. budt på et besøg hos uldvarefabrikken Rauma, og i løbet af ugen er der undervisning, workshops og sociale aktiviteter sammen med de norske elever. Der blev også tid til at stå på ski med vores norske venner.


NATURMØDE HIRTSHALS 2022
Sidst på året var vi til Natur/folkemøde i Hirtshals i 2 dage. Det var en stor oplevelse med mange forskellige repræsentanter og der var debatter med forskellige politikere fra de forskellige politiske partier.
Mød en elev

Helene Holst Frederiksen, elev på Bæredygtighed og teknologi / Fremtid og samfund
Helene Holst Frederiksen er 17 år, bor i Visse og går i 1.g på Bæredygtighed og teknologi, som denne studieretning hed frem til 2022.
Helene kom til Aalborg Tekniske Gymnasium direkte fra Thorsgaard Efterskole, hvor de også arbejder projektorienteret og har et stort fokus på gruppearbejde ligesom på HTX. Derfor var Aalborg Tekniske Gymnasium et oplagt valg, da hun skulle vælge ungdomsuddannelse. Hør om Helenes første tid på HTX i interviewet herunder.
Hvorfor valgte du Aalborg Tekniske Gymnasium? Og hvilke overvejelser havde du ellers?
- Jeg valgte HTX, fordi flere af mine lærere på min efterskole foreslog det. De fortalte, at det vi lærte på Thorsgaard Efterskole ville hænge godt sammen med arbejdsmetoderne på HTX.
Hvad er det bedste ved at være elev på Aalborg Tekniske gymnasium?
- Noget af det, jeg rigtig godt kan lide ved HTX, er, at vores studieretning præger alle fag. Vi har for eksempel meget fokus på FN’s 17 verdensmål, og det bliver et gennemgående tema i alle fagene, hvilket gør undervisningen mere spændende. Det skaber også et godt sammenhold i klassen, at vi har en fælles interesse i den studieretning, vi har valgt. Så selvom vi er ret forskellige på min studieretning, så har vi stadig noget tilfælles.
- Jeg synes også, at det er rart, at vi har så meget gruppearbejde. I gruppearbejdet kommer der nogle forskellige synsvinkler, der er nogle at sparre med, og man kan få andres mening på tingene.
Hvad er det fedeste projekt, du har været involveret i?
- Det var, da vi skulle lave en dokumentar om Fjordbyen i Aalborg. Som forberedelse havde vi, i teknologi, samfundsfag og engelsk, haft om social udsatte, da Fjordbyen er et godt eksempel på, hvordan man har forsøgt at give plads til dem. Vi undersøgte derefter, hvordan Fjordbyen blev til, og hvor længe har den været her. Vi undersøgte udviklingen fra at være en fiskerby til at være for primært social udsatte til at blive et eftertragtet sted at bo. Et sted, hvor flere unge gerne vil bo. Derefter gik vi ned til Fjordbyen og filmede. Til sidst skulle vi lave en podcast om det hele på engelsk. På den måde var det også et projekt, der gik på tværs af fagene. Det var virkelig både spændende og sjovt at komme igennem de forskellige faser, hvor vi både arbejdede teoretisk og praktisk.
Hvordan er studiemiljøet på Aalborg Tekniske Gymnasium?
- Der er en meget afslappet og hyggelig stemning her. Man kan også altid snakke med dem, man har været på grundforløb med, og så har vi både fredagscaféer og elevfester.
Hvad har du af planer for fremtiden?
- Det har jeg ikke fundet ud af endnu, men jeg tænker, at jeg har mange muligheder med en HTX-eksamen.
Videreuddannelse
Forbered dig på en karriere med mange internationale muligheder
Studieretningen er for dig der drømmer om at arbejde som:
- International rådgiver
- Civilingeniør i grønne løsninger
- Projektkoordinator
- Grøn iværksætter
- Organisationsarbejde
- Journalist
- Politiker
- Jurist
Se de 139 muligheder for videreuddannelse, du har direkte adgang til på ug.dk under adgangskortet.
Lærere på Fremtid og samfund
Leder for studieretningen

