Vi søger elev-ambassadører til rundvisninger

Vil du have et studiejob, hvor du hjælper kommende elever med at forstå, hvad HTX går ud på?

Vi søger 3-5 elever pr. afdeling fra 2. g, som vil være ambassadører for Aalborg Tekniske Gymnasium. Dine opgaver vil primært være, at vise rundt på HTX, hvor du fortæller om fagene, studieretningerne og dine egne overvejelser, da du valgte HTX.

Vi søger elever, der er åbne og gode til at tale med andre unge. Du skal vide noget om din egen – men også om de andre studieretninger, der er på Aalborg Tekniske Gymnasiums to afdelinger.

Desuden skal du være positiv og smilende, så du giver et godt indtryk af skolen.

P.t. drejer det sig om rundvisninger, som ligger på mandage onsdage eftermiddage fra kl. 14.15 og ca. en time frem.

Skriv til os, hvis du vil høre mere, og send os din ansøgning. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.


Går du på afdelingen på Øster Uttrup Vej, så skriv til: Birgitte Skovlund Larsen, bil@aatg.dk

Går du på afdelingen i Friis, så skriv til: Helle Reese, rees@aatg.dk