Besøg Universitarium

Åbningsdag 25. juni kl. 10.30

Aalborg Tekniske Gymnasium bidrager til Universitarium, som er et sommereksperimentarium for børn og unge. Her kan man eksperimentere med forskellige forsøg og på den måde udforske verden. I år er temaet ”Rumfart – helt nede på jorden”.

Universitarium åbner 25. juni kl. 10.30, hvor der serveres rumjuice, frysetørret rummad og astronautis!

De forskellige udstillinger og eksperimenter er for sanserne og kroppen. Elementerne, der indgår, er lavet i vores HTX-værksteder, og vi har været med til at planlægge udstillingens indhold og setup.

Formålet med Universitarium er at øge børn og unges interesse for videnskab og forskning. Fokus er på naturvidenskab og teknik.

Du finder Universitarium i Budolfihus, Algade 41, 9000 Aalborg i perioden 25. juni - 30. september 2016. Der er fri entré for alle og åbent alle dage.

Gå til Universitariums Facebook-side