Flygelreklame vandt pris

Husker du vores faldende flygel? Vi lavede en reklamefilm, der skulle vise, at elever på HTX udfører eksperimenter som en vigtig del af undervisningen. I filmen ser man et flygel falde fra et højhus og ned mod en trampolin. Du kan se filmen her:

Filmen er fiktion, men senere udførte vi selvfølgelig eksperimentet i virkeligheden, nemlig til åbent hus 2015. Se her, hvordan dét så ud.

Både reklamefilmen og det virkelige eksperiment vakte opsigt i mediekredse. Så meget endda, at vi den 21. august vandt hele tre priser ved den nordjyske reklamefilmfestival Årets Brøl – "Grand Prix", "Bedste reklamefilm" og "Unikt kampagneelement".